Wikimedia hovedpunkter, december 2014
Hovedpunkter fra Wikimedia blog for december 2014, med et udvalg af Wikimedia Fondens aktiviteter og andre vigtige begivenheder fra Wikimediabevægelsen.
HHVM fremlægger denne "flame graf". Den viser, hvilke dele af koden, der bruger mest CPUtid, og gør det lettere at forbedre MediaWikis resultater yderligere i fremtiden.
Hvordan vi gjorde det dobbelt så hurtigt at redigere Wikipedia
I løbet af de seneste seks måneder har Wikimediafonden taget en ny teknologi i brug, som øger farten på MediaWiki, Wikipedias underliggende, PHP-baserede kode. HipHop Virtual Machine eller HHVM nedsætter skribenternes middellagringstid fra de nuværende ca. 7,5 sekunder til 2,5 sekunder og den gennemsnitlige tid til lagring af sider fra ca. 6 til 3 sekunder. Her er vores tekniske rapport om, hvordan den blev udviklet.
Pacific typhoon climatology var en af de mest redigerede artikler på den engelske Wikipedia i 2014.
Image by Keith Edkins. Data from NASA/Joint Typhoon Warning Center. Public domain.
De 10 mest redigerede sider på den engelske Wikipedia i 2014
I 2014 skabte frivillige skribenter mere end tre millioner sider og foretog flere end 100 millioner redigeringer i artikler under Wikipediaer på tværs af alle sprog. Her er nogle af de 10 mest redigerede sider på den engelsksprogede Wikipedia i 2014. Emnerne omfatter Deaths in 2014, the Malaysia Airline disasters og Israel-Gaza Conflict.
Dette billede fra den Karpatiske nationalpark i Ukraine fik tildelt førsteprisen ved "Wiki Loves Earth" 2014.
Photo by Dmytro Balkhovitin, under CC-BY-SA-3.0
Vinderne af "Wiki Loves Earth" 2014 er offentliggjort
"Wiki Loves Earth", en fotokonkurrence om naturområder, blev international for første gang i 2014, og den blev afholdt i 16 lande. Efter en omhyggelig bedømmelse offentliggjorde den internationale jury vinderne. Fotografier, der dækkede områder fra Karpaternes nationalpark (Ukraine) til Guds Finger-klippen (Brasilien) og Mukri naturparken (Estland), blev præmieret. I denne konkurrence blev der indsendt flere end 70.000 billeder fra mere end 3.000 deltagere i 15 lande. Se engang på nogle af de vindende billeder her.
Wikipedia: #Edit2014 fortæller historien om det, du læste og redigerede i 2014. Man kan også se denne video på YouTube.
Video by Victor Grigas, CC BY-SA 3.0.
Wikipedias allerførste årsvideo
Wikimediafondens allerførste året-i-tilbageblik-video noterer den fest, den smerte, frygt, udholdenhed og de opdagelser, som kom til at kendetegne 2014. Mens man ser videoen, deltager man i en rejse gennem verden og Wikipedia, når man genser det, man læste og redigerede i årets løb. Fra FIFA World Cup til parlamentsvalget i Indien, og fra isspandudfordringen til Ebola i Vestafrika, følger vi opdagelsestråde gennem Wikipedia på forskellige sprog og finder muligheder for at bidrage hen ad vejen. Se videoen, der bringer en fra Sochi til det ydre rum på mindre end tre minutter.
Mange medlemmer af fællesskabet mener, at 'vær rar mod hinanden' kan hjælpe med at forbedre Wikipedia.
'How can we improve Wikipedia?' photo by Fabrice Florin, CC BY-SA 3.0.
En høflighedskultur
Kan vi forbedre Wikipedia ved at være mere høflige over for hinanden? I dette personlige indlæg fremlægger Fabrice Florin ideer til at opdyrke en "høflighedskultur" på Wikipedia. I løbet af de seneste par år har han samlet hundredevis af forslag fra fællesskabet til forbedring af Wikipedia -- og han indbød bidragyderne til at skrive deres ide ned på en huskeblok og få taget et billede af sig selv. Nogle af de mest gentagne svar beder bidragyderne om at være mere høflige: "Vær god," "Vær rar," "Vær venlig". Deltagerne bemærker ofte, at deltagelse på Wikipedia kan være en frustrerende oplevelse for både nye og erfarne brugere, da mange af vore medlemmer mangler høflighed. Ideer til opbygning af mere tillid i vore fællesskaber omfatter: hjælp til nye, træning af skribenter, belønning af venlighed, skabelse af flere sociale værktøjer, brug af mere venlige kanaler og det at lade alle komme til orde. Læs mere og se videoen her.
Global gennemslagskraft: Wikipediabiblioteket og den persiske Wikipedia
Sidste efterår annoncerede Wikipediabiblioteket en ny runde af partnerskaber for adgang til digitale ressourcer. Disse partnerskaber giver erfarne skribenter fra hele kloden mulighed for at få adgang til forskningsmaterialer, der er beskyttet bag en betalingsmur, sådan at de kan fremme vores hensigt om at skabe og viderebringe en opsummering af al menneskelig viden. Et af de længstvarende og mest nyttige gavepartnerskaber har været samarbejdet med tidsskriftsarkivet JSTOR. Det fik betydningsfuld deltagelse fra ikke-engelske skribenter, der talte sprog som tysk, spansk, fransk -- og persisk, hvilket kom som en behagelig overraskelse. For at få mere at vide spurgte vi en af vore mest aktive, persiske skribenter med en konto hos JSTOR, User:4nn1l2, om,hvorfor han finder Wikipediabiblioteket vigtigt for sit arbejde.
Om at få del i de indfødte samfunds viden
Wikipedia har gjort kæmpestore fremskridt i sin mission for at skaffe gratis adgang til summen af menneskelig viden. Men indfødt viden er stort set udelukket, fordi hovedparten af den ikke findes på skrift. For at tage hul på dette problem tilrettelagde fællesskabets frivillige, Peter Gallert, en workshop beregnet på Deltagerdesign Konferencen i Namibia 2014, hvor man skulle producere og dokumentere eksempler på relevante, mundtlige henvisninger. I oktober sidste år rejste en lille gruppe af Wikipedianere til den namibiske landsby, Otjinene, for at interviewe de ældste om det lokale Hererosamfunds traditioner, kultur og udvikling. Målet med interviewet var at omdanne fortællinger direkte til Wikipediaindhold med mundtlige henvisninger.
Dette udvalg omfatter de fem bedste historier, der blev offentliggjort på Wikimedia Bloggen i december 2014 (vurderingen bygger på det samlede antal sidekald op til den 30. januar 2015) -- ligesom andre bemærkelsesværdige fortællinger, som fællesskabets medlemmer bidrog med i den måned.
Video af det månedlige møde om Wikimediafondens statistik og aktiviteter den 15. januar 2015 med fokus på emnet kvalitet (dias)
Fabrice Florin (WMF), Bevægelsens Communications Manager, Wikimediafonden
Tilman Bayer (WMF), Senioranalytiker, Wikimediafonden