Wikimedia-hovedpunkter, januar 2012

This page is a translated version of the page Wikimedia Highlights, January 2012 and the translation is 100% complete.

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundations månedsrapport og Wikimedias tekniske rapport for januar 2012 med et udvalg af andre betydningsfulde hændelser i Wikimedia-bevægelsen

Hovedpunkter fra Wikimedia Foundation

 
WMF's stab forbereder anti-SOPA-mørklægningen

Foundation støtter en historisk anti-SOPA mørklægning af Wikipedia

Den 18. januar skabtes historie,af det engelske Wikipedia-fællesskab med dets beslutning om at mørklægge sit samlede projekt i 24 timer i protest mod to foreslåede love i USA — SOPA og PIPA — som alvorligt ville have skade det frie og åbne internet, inklusive Wikipedia. Fællesskaberne i merre end 30 andre Wikimediaprojekter støttede protesten. Mange medarbejdere hos Foundation hjalp med indsatsen ved at håndtere den tekniske side af mørklægningen som besluttet af fællesskabet ved at programmere og designe, etablere bedre diskussionsmuligheder, foretage juridiske analyser og håndtere en pressedækning af hidtil uset omfang.

Under mørklægningen benyttede mere end otte millioner læser i USA kongresopslag-værktøjet til at finde deres politiske repræsentanter. Et blogindlæg af Sue Gardner modtog mere end 13.000 kommentarer, hvoraf det overvældende flertal støttede mørklægningen. Google News anførte over 11.000 mediehistorier om Wikipedia-mørklægningen og de øvrige internetprotester den 18. januar, og #wikipediablackout blev tweetet næsten 1 million gange. Støtten til både SOPA og PIPA er siden svundet ind. Iagttagere venter, at de ikke vil blive til lov i deres foreslåede udformning.

 
Deltagere ved San Francisco Hackathon

San Francisco Hackathon

Det første San Francisco Hackathon havde 92 deltagere, hvoraf mange var helt nytilkomne. De deltog i træningstimer om Wikimedia-teknologi efterfulgt af gruppearbejde om demoprojekter, som derpå blev præsenteret i en forevisningssession og bedømt af en jury. Førsteprisen gik til "SMSpedia", som giver en bruger mulighed for at knytte en artikeloverskrift til et telefonnummer, som derpå kaldes op af tjenesten og får Wikipediabidraget læst op.

Mobilbekendtgørelser: Officiel Android-app, og partnerskab med Orange om fri Wikipediaadgang i Afrika/Mellemøsten

Som det første partnerskab af sin slags vil mobiludbyderen Orange og Wikimedia Foundation give mere end 70 millioner Orange-kunder i 20 lande i Afrika og Mellemøsten (AMEA) mobiladgang til Wikipedia — uden at blive opkrævet takst for datatransmission. Ligeledes i januar blev den officielle Wikipedia Android-app annoneret. Den blev installeret mere end en halv million gange i løbet af de første to uger.

Video om månedsmødet om nøgletal for og aktiviteter til Wikimedia Foundation dækende januar måned (2. februar 2012)

Globalt antal enkeltbesøg for december:

457 millioner (-3,7% sammenlignet med november; +15,6% sammenlignet med foregående år)
(data fra comScore for alle Wikimedia Foundations projekter; comScore vil frigive data for januar senere i februar)

Sidevisninger for januar:

18,0 milliarder (+10,4% sammenlignet med december; +16,4% sammenlignet med foregående år)
(Skøn ud fra data fra serverloggen, alle Wikimedia Foundations projekter inklusive mobil adgang)

Aktive registrerede skribenter for december 2011 (>= 5 redigeringer/måned):

83.444 (+0,1% sammenlignet med november / +1,6% sammenlignet med foregående år)
(Database data, alle Wikimedia Foundations projekter undtagen Wikimedia Commons)

"Report Card" for december 2011: http://stats.wikimedia.org/reportcard/RC_2011_12_detailed.html

"Report card" omlægges i øjeblikket til et dashboard med mere fuldstændig funktionalitet (opstilling af forskellige samlede statistiske oplysninger og trends for WMF-projekter).

Regnskabstal

(Regnskabsoplysninger er ved denne rapports udgivelse kun til rådighed for december 2011.)

(Alle anførte regnskabsoplysninger dækker perioden 1. juli - 31. december 2011)

Indtægter: $ 25,6 millioner

Udgifter:

  • Teknologigruppen: $ 4.801.082
  • Fællesskabs-/indsamlingsgruppen: $ 2.501.444
  • Global Development gruppen: $ 2.154.912
  • Ledergruppen: $ 464.533
  • Regnskabs-/jura-/personale-/administrationsgruppen: $ 2.916.686

Udgifter i alt $ 12.838.657

Samlet overskud/(tab): $ 12.784.247

Indtægterne oversteg det planlagte som følge af donationer på $ 2,8 millioner og yderligere donationer ud over det budgetterede på $ 2 millioner.

Udgifterne for måneden var højere end budgetteret, $ 2,9 millioner mod budgetteret $ 2,6, ca. 11% højere end budgetteret. År-til-dato er $ 12,8 millioner i forhold til budgetteret $ 14,6 millioner, ca. 10% mindre end budgetteret.

De lavere udgifter ÅTD skyldes periodefordelingen af kapitaludgifterne (budgettet på $ 989K blev fordelt ligeligt over 12 måneder), internet hosting ($ 64K), frivilligt udviklingsarbejde ($ 142K), rejse- og konferenceudgifter ($ 233K), personaleudgifter ($ 584K), rekrutteringsudgifter($ 124K) og IT kontorudstyr ($ 77K) modvirket af højere støtteudgifter og gaver (budget på $ 261K blev fordelt ligeligt over 12 måneder), advokat- og regnskabsassistance ($ 81K), tjenesteydelser ($ 293K) og bankgebyrer ($ 248K).

Likvide midler udgør $ 30.6 millioner, hvilket ved det nuværende udgiftsniveau svarer til tretten måneders drift og til fjorten måneders drift i henhold til årsplanens forudsætninger.

Andre hovedpunkter fra bevægelsen

 
Gruppefoto (animation) fra RecentChangesCamp2012

RecentChangesCamp2012

RecentChangesCamp2012, en OpenSpace u-konference med fokus på wikier og online samarbejdspraksiser, som første gang blev afholdt i 2006, fandt sted ved University of Canberra fra 20.-22. januar. Den blev besøgt af talrige wikimedianere fra Australien og udlandet.

Hollands ældste museum indleder en bidragskonkurrence

 
Det "Ovale Værelse" i Teylers Museum (1784)

Wikimedia Nederland og Teylers Museum (det ældste museum i Holland) har startet "The Teylers Challenge", hvor deltagere samarbejde om flersproget indhold relateret til museet og dets samling.

Besøg i Zagreb undersøger muligheden for et kommende kroatisk chapter

Fra 20. til 22. januar aflagde Ting Chen — Formand for Wikimedia Foundation — oog Chapters komitemedlemmerne Miloš Rancic (Wikimedia Serben) og Bence Damokos (Wikimedia Ungarn) besøg i Zagreb for at møde lokale fællesskabsmedlemmer og diskutere fremtiden for Wikimedia Kroatien (et chapter som afventer godkendelse).

Australiens Paralympiske Komite og Wikimedia chapter sender "wikimedianere til Legene"

 
Logo for "wikimedianere til Legene"

Australiens Paralympiske Komite og Wikimedia Australien søsatte "wikimedianere til Legene", en konkurrence for australske wikimedianere om at forbedre indhold med relation til den Paralympiske Bevægelse i Australien. De to vindere vil få mulighed for at flyve til London og dække de Paralympiske Sommerlege 2012 for Wikinews, Commons og Wikipedia.

Første "Public Domain Dag" fejres i Frankrig

Den 26. januar organiserede det franske Wikimedia chapter, sammen med Creative Commons Frankrig, Communia og folk var Open Knowledge Foundation (OKF), en fejring af "Public Domain Dag", fulgt op med oprettelse af en webside. "Public Domain Dag"-begivenheder markerer ophavsretbeskyttede værkers overgang til public domain i begyndelsen af hvert nyt år, og dette var den første sådanne begivenhed i Frankrig.